Hænderne samlet foran kroppen
Det vigtigste og mest grundlæggende princip bag konstruktionen af RollerMouse-produkterne er, at man har hænderne samlet foran kroppen. Det er den mest afslappede position, fordi det er i denne stilling, du bruger færrest muskler, spænder mindst og dermed slapper mest af.
- Ingen akavede vridninger
Man undgår altså den ofte akavede stilling, hvor armen er vredet ud til siden for at fange den traditionelle mus. Og hvis du tænker over det, så er der ikke mange andre situationer i hverdagen, hvor man har hænder og arme i en så akavet position for at udføre en simpel funktion.
- Langt færre unødvendige bevægelser
Udover selve vridningen i kroppen, sparer du også kroppen for en endeløs række af unødige bevægelser, når du ikke skal have armen ud til siden ustandselig.
Små muskler til små bevægelser og store til store - ikke omvendt
Når du arbejder med RollerMouse-produkterne foregår både cursorkontrol og klikfunktionerne ved brug af fingrene. At flytte cursoren og at klikke er begge bevægelser, der er så små, at det er finmotorikken, der arbejder. Med en traditionel mus tvinges kroppen til uhensigtsmæssigt at anvende de større muskelgrupper (nakke, skulder og arme) til at foretage mikrobevægelser.
Brug begge hænder = afveksling og variation
At variere sin arbejdsstilling i løbet af dagen er en af de bedste måder at undgå gener og smerter på. Og med cursorkontrollen samlet i rullestaven bliver det pludselig muligt også at benytte den modsatte hånd (typisk venstre) til musearbejdet. Og så føles det i øvrigt ikke så underligt, som hvis du skal træne dig op til at bruge venstre hånd til at styre din almindelige mus.
Adskil cursorstyring og klik
En anden mulighed er at betjene cursoren (rullestangen) med den ene hånd, og så lade den anden betjene knapperne. Også dét sparer dig for unødige muskelbelastninger. Og så er det i øvrigt langt mere præcist.
Afslappede hænder - ingen krampagtig griben om musen
En standardmus er ofte alt for lille til brugerens hånd. Resultatet er, at man nemt kommer til lidt krampagtigt at klemme om musen. Det giver en spænding i underarm, som ikke er hensigtsmæssig.
Dobbeltklik med ét enkelt tryk
En af de mest skadelige bevægelser for hånd, håndled og underarm er dobbeltklik. Derfor er RollerMouse udstyret med en knap til dobbeltklik. Alene ved hjælp af denne simple funktion sparer du tusindvis af unødvendige og skadelige mikrobevægelser hver dag. |